Rumvæsner. De vil enten være vores venner eller også vil de udrydde menneskeheden og suge vores planet tør for ressourcer. Ja, det er to yderligheder. Nu er der så kommet en ny film om de fremmedes ankomst til jorden, og du kan se den første trailer for Arrival i videoen ovenover, hvor Jeremy Renner, Forest Whitaker og Amy Adams tager imod dem, men selvom filmen ser fed ud, bliver du ikke klogere på, hvad rumvæsnerne vil. Det bliver du nødt til at tage i biffen for at finde ud af, og den har premiere d. 11 november, så der er masser af tid til teorier.