Der er bilmesse i Paris lige for tiden, og alle de store kanoner i bilbranchen har taget de store guns med for at lave lidt larm. Det gør Honda ganske glimrende med den nye Honda Civic Type R. Så kan det godt være, at det “kun” er en prototype, men som du kan se i billederne ovenover giver den et meget stærkt praj om 2017-udgave af Hondas frækkert. Fronten har for eksempel fået et luftindtag, der er tre afgangsrør og en matgrå farve med røde detaljer. Motoren? Det fortæller Honda ikke noget om, men rygtet siger, at den får noget mere kraft end de 305 heste, du har at lege med i dag. Kom nu Honda, I skal ikke pille alt for meget ved bilen, før I slipper produktionsudgaven løs.